Hjerteligt velkommen til Hesede Hovedgård

Et hjemsted for kunst & kreativitet, møder & mennesker, mad & vin.


Kunst & kreativitet: Hele huset – inkl. vores 8 gæsteværelser – er udsmykket med samtidskunst. I sommerhalvåret kan man hver weekend besøge galleriet, hvor der er skiftende udstillinger (sæsonen sluttede 20. oktober 2019 – åbningsdato i 2020 følger).


Møder & mennesker: Det højloftede smukke galleri-lokale kan bookes til møder, seminarer og kurser. Vi sørger godt for jer – gerne med besøg i vinkælderen og en overnatning eller to. Vi elsker også møder mellem mennesker – om det så er B&B-gæster, der falder i snak en sommeraften på terrassen, eller over en vinmiddag. Vores 8 værelser kan benyttes i forbindelse med kurser og retreats, de kan bookes enkeltvise som B&B om sommeren. Vi tilbyder også ind imellem ophold – se under “Hyggelige weekender”.


Mad & vin: Med en in-house vin-entusiast og flere gode leverandører, er spændende vine ét af vores stærke kort. Vi har fokus på kvalitet og gode råvarer – og serverer kun noget, vi selv synes, er godt. God mad og god vin danner ofte grobund for gode samtaler – og det lægger vi også meget gerne hus til.


Læs mere om de tre områder under de forskellige faneblade.


Mød os også Facebook og Instagram.

DEN KORTE HISTORIE
I december 2018 overtog vi (Kit og Claus) forpagtningen af Gisselfelds smukke gamle hovedgård fra 1827 – og flyttede dermed fra vores 66 kvm på Frederiksberg til 669 kvm på Hesede Hovedgård.

Vi har nogle fantastiske rammer, som vi gerne vil dele med andre og bruge til gode og inspirerende arrangementer. Måske skal vi være rammen om dit næste arrangement? Vi hjælper gerne med idéer og forslag – og samarbejder med mange gode folk i området, så vi kan strikke rigtig mange ting sammen.

Scroll to top