Velkommen til Hesede Hovedgård. Dejligt, du er her.



Fest og fejring


Det smukke gamle hovedhus egner sig godt til mindre selskaber og den hyggelige, intime fest.

Vi lægger gerne hus til familiefester som sølvbryllup, guldbryllup eller en rund fødselsdag. Det kunne også være et hyggeligt familietræf – måske et generationstræf – hvor I samler familien en lang weekend, og nyder noget kvalitetstid i dejlige omgivelser, tilsat god mad og gode vine. Er I en flok venner eller arbejdskolleger, er I også velkomne.

Vi prioriterer gæster, som også ønsker at overnatte, gerne mere end én nat. Vi har plads til 16 overnattende gæster. Er I flere, har vi et godt samarbejde med et nærliggende B&B.

I kan sidde 18 gæster omkring ét langbord. Vi har maksimalt plads til 40.


De fleste stornyder at have husets 8 gæsteværelser for sig selv uden andre gæster. Det giver optimale betingelser for afslapning og hygge. Bare at kunne være sig selv – helt uden at skulle forholde sig til andre gæster.

Lade tempoet komme helt. Lade roen sænke sig. Måske prøve en tur på gyngen i havens kæmpestore egetræ. Måske slentre en tur rundt i haven. Måske lade sig installere i en liggestol og nyde et glas vin før middagen. Måske sidde under det 200 år gamle tempeltræ og nyde en G&T, hvor ginen er lavet på bladene fra selvsamme træ … og måske fundere lidt over livet og tidens gang. Og i det hele taget bare nyde livet og slappe af. Lade weekenden kulminere med en udsigt middag lørdag aften, hvor vi dækker op til jer ved langbordet under lysekronen i Galleriet.

Om sommeren kan I frit benytte verandaen, terrassen og den store have. Om vinteren tænder vi op i kaminen.



Vores klassiske fest-pakke

Vi har sammensat en klassisk festpakke. Den indeholder en lækker tre-retters menu, bestående af forret, hovedret og dessert, tilberedt af en dygtig lokal kok, som er i køkkenet under middagen. I slutter af med en god kop stempelkaffe eller the. Med i prisen er også husets velsmagende postevand ad libitum.

Til middagen kan I vælge mellem forskellige vinløsninger. Vi anbefaler tre gode glas – ét til hver ret – som Claus udvælger specielt til jeres menu.

I har festlokalet for jer selv, da vi kun byder ét selskab indenfor ad gangen – og I vil derfor kunne nyde vores fulde opmærksomhed.

Pris fra 997,- kr. pr. person. Download flere detaljer nedenfor.

I kan også skrue op for festlighederne med ekstra forkælelse.

Kontakt os, hvis du er interesseret i en fest eller et ophold. Vi arbejder gerne ud over vores pakke-løsning for at sammensætte det helt rigtige til jer.


Mad og drikke

Vi har klare holdninger til mad og drikke. Det skal være rigtig god kvalitet. Så vidt muligt økologisk. Velsmagende, veltilberedt og vel-anrettet. Maden skal serveres på smukke tallerkner. Vinene i flotte glas. Det skal være indbydende. Vi kæler for nydelse og for sanserne.

Morgenmaden laver vi selv. Vi dækker som regel op i vores egen spisestue. I kan nyde nybagte boller, blødkogte æg, godt pålæg, juice, yoghurt og müsli og andet godt. Kaffen er fra Miss Bean, som selv importerer og rister kvalitetskaffe fra små producenter.

Middagen får vi fra en af vores gode lokale samarbejdspartnere. Som udgangspunkt får vi en af de dygtige lokale kokke til at at komme og husere i vores køkken og stå for middagen. Vi serverer selv og holder øje med det hele.

Vil du læse mere om vores tanker, om det, vi serverer? Klik her.


Vielse og bryllup

Vi får en del forespørgsler på at holde bryllup i de smukke omgivelser. Det lægger vi gerne hus til.

Det er muligt at bruge haven “bare” til vielse og reception. Vi sørger for, at brudeparret og gæsterne bagefter kan nyde et glas dejlige bobler og en lille forfriskning. Det aftaler vi naturligvis med brudeparret. Vielse i haven bliver selvsagt bedst om sommeren og i solskin.

Hvis I også gerne vil holde selve bryllupsfesten hos os, er det også muligt, så længe I er et mindre selskab. Vi kan have 18 personer om ét langt bord (og så har man godt plads). Vi kan også sætte flere borde ind, og så kan der være maksimalt 40 gæster, og man sidder selvsagt tættere.

Vi prioriterer gæster, som også ønsker at overnatte, gerne mere end én nat. Vi har plads til 16 overnattende gæster. Er I flere, har vi et godt samarbejde med et nærliggende B&B.

Kontakt os, hvis du vil vide mere om muligheden for at blive viet i haven og tjekke ledige datoer.


Weekend-get-away

Ind imellem sammensætter vi en rigtig hyggelig weekend, hvor man køber en forudbestemt pakke. Det er perfekt for eksempel til et par eller vennepar.

Selvom vi kun er en times kørsel fra København, er det en hel anden verden. Her er natur og fred og ro.

Typisk får I to nætter i et af vores charmerende værelser. I får selvfølgelig vores lækre morgenmad serveret i vores private spisestue. Og oven i det lægger vi en dejlig middag og måske en vinsmagning og en indbydende tapas-anretning. Det varierer lidt fra gang til gang.

Det kan fx være en weekend med fokus på kunst og kultur – måske med besøg hos Holmegaard Værk, Rønnebæksholm, Arken og Køge Skitsesamling

Det kan også være en weekend med fokus på mad og vin – måske en lækker frokost på Frederiksminde eller Rønnede Kro og en afstikker til et par hyggelige gårdbutikker. Vi kan også få kokkene til at komme her, så I kan nyde en lækker middag i vores smukke rammer helt for jer selv.


Lige nu har vi ikke nogle planlagte ophold, men vi fortæller om dem her, når der er nye muligheder.

Skriv jer eventuelt op til vores nyhedsbrev, hvis I vil være sikre på besked om nye ophold. I kan også holde også øje med kalenderen og/eller følge os på Facebook og Instagram.



Lav jeres helt egen weekend-get-away

Det er også muligt at samle sin egen gruppe og fylde huset en weekend. Så skruer vi det sammen, som I helst vil have det.

Det kunne være ankomst fredag eftermiddag – hvor man måske kommer fra nær og fjern og samles hos os over en dejlig tapas og et glas vin den første aften.

Lørdag kan nydes i området omkring Hesede Hovedgård – det kan være besøg i Skovtårnet og i klatreparken på Camp Adventure. Vi har også Gisselfeld Kloster tæt på, og her kan man nyde parken og det smukke orangeri, Paradehuset. Lørdag aften dækker vi op til festmiddag i galleriet og finder spændende vine fra husets vinkælder.

Begge dage overnatter I i husets gæsteværelser og nyder husets gode morgenmad.

Læs om værelserne og morgenmaden her.



Kontakt os, hvis I ønsker at lave en weekend, hvor I fylder huset med venner og familie.


Scroll to top