Bed & breakfast – B&B


Vi tilbyder også overnatning i form af bed & breakfast på den smukke gamle hovedgård.

I 2021 holdt vi åbent for bed & breakfast fra 25. juni til 8. august (skolernes sommerferie). Se, hvad vi laver resten af året i vores kalender.


Herunder finder du:

  • Hesede Hovedgård er noget for dig, der …
  • Om husets 8 værelser
  • Priser
  • Booking
  • Mini-sommerferie 2021: Flere nætter = fordelagtige priser
  • Morgenmaden
  • Muligheder for anden mad & drikke. Nyt i 2021: Luksusaften på Steingrims Kælder.
  • Praktiske oplysninger
  • Oversigter – Hvad kan man opleve i området?


Hesede Hovedgård er noget for dig, der …

… sætter pris på det gode liv, smukke omgivelser og kvalitet. Vi er et værtspar, Kit & Claus, som selv bor i en del af huset, og som er glade for at få gæster! Vi synes, det er hyggeligt og spændende at snakke med vores gæster – og ofte falder gæsterne i snak med hinanden. Det er vi vilde med.

Vi er glade for god mad & vin og for kunst, og det smitter af på omgivelserne og måden, vi gør tingene på. Vi hører tit, at vores gæster føler sig hjemme og godt tilpas – og det elsker vi at høre.

De fleste kommer her netop for at nyde det gode liv. Måske få en G&T før maden – selvfølgelig med vores helt egen ginkgo gin. Nyde vores lækre tapas med en liflig flaske vin fra vinkælderen. Få en kop kaffe/te i de sidste solstråler på terrassen. Måske falde i snak med de andre gæster. Eller bare nyde hinandens selskab, freden og roen og den smukke have.


Har man små børn med store mængder krudt i rumpetten, er vi derfor ikke det bedste valg – medmindre I booker en hel etage/hele huset, så behøver I ikke tage samme hensyn til de andre gæster. Når det er sagt, tager vi gerne imod alle søde børn fra 3 år (har dog ingen børnemøbler).

Huset har mange trapper og ikke egnet til kørestole. Husdyr og rygning ikke tilladt.

Skal I besøge nogle af attraktionerne i det sydsjællandske – fx Skovtårnet, Gisselfeld Kloster eller Holmegaard Værk – er Hesede Hovedgård et godt valg til overnatning, da vi ligger lige midt i smørhullet. Se også vores oversigter over spændende steder for neden på denne side.




Husets 8 værelser

Vi har i alt 8 værelser i huset: 4 værelser i underetagen, som vi kalder downstairs, og 4 værelser på førstesalen, som vi kalder upstairs. Hele huset – og dermed også alle værelser – er nyrenoveret i 2019, og badeværelset på førstesalen et helt nyt. Alle værelser har nye senge og dyner, nænsomt udvalgte pre-loved møbler og samtidskunst på væggene. Hvert værelse er indrettet helt unikt.

Hele huset er generelt indrettet med respekt for husets sjæl og historie.


Downstairs

De 4 værelser downstairs var i gamle dage bolig og arbejdsrum for hovedgårdens ansatte. Vi har beholdt rummenes oprindelige navne, og derfor hedder værelserne Salt & øl, Stryge, Rulle og Forvalterens spisestue.

To af værelserne – Stryge og Rulle – har dobbeltseng (140 cm), og er derfor idéel til gæster, der kan lide meget plads til én person, eller to personer, der gerne vil sove tæt. Mellem Stryge og Rulle kan en mellemdør låses op, så disse værelser er også fine til gode venner eller måske forældre/børn. Bemærk, at der godt kan være lidt lydt mellem de to værelser.

De to andre værelser downstairs – Salt & øl og Forvalterens spisestue – er dobbeltværelser med to enkeltsenge på hvert værelse. I Salt & Øl kan vi lave en opredning.

Her er billeder fra downstairs-værelserne:


Upstairs

På førstesalen finder man de 4 værelser, som er husets originale “gjæsteværelser”. Det man man se af de gamle plantegninger. I tråd med dén forskel, er det selvfølgelig lidt dyrere at vælge et værelse upstairs. Derudover er der et fællesområde på etagen, som kun bruges af gæster, som bor upstairs.


Et par billeder fra fællesområdet på første sal: Stue og køkkenalrum med spisepladser. Køkkenet kan bruges, når det efterlades rengjort (eller mod gebyr for rengøring).



Priser 2021

Pris pr. værelse

Single / lille dobbelt (140 cm seng)

Dobbeltværelse (2 x 90 cm senge)

Downstairs

795,-

895,-

Upstairs

995,-

Ekstra opredning

Det ene værelse downstairs har en sovesofa, der kan redes op til en 3. gæst for 200 kr. pr. nat. Bed om værelset “Salt & øl”. Der er desværre ikke mulighed for opredning på de øvrige værelser.



Booking

Kontakt os direkte, så reserverer vi til dig/jer. Alternativt kan du finde os på booking.com.

Vi – og verdens ressourcer – bliver glade, hvis du booker mindst to nætter. Men du er selvfølgelig også meget velkommen for en enkelt nat.



Mini-sommerferie 2021 – flere nætter = fordelagtige priser

Kalder alle livsnydere! Kom og nyd livet, så sørger vi for det hele!

Vi har sammensat et helt særligt og fordelagtigt tilbud til jer, der bliver mindst tre nætter – helt op til 46% rabat!

Det er, som om de gæster, som bliver lidt længere, er endnu gladere for deres ophold. Vi synes også, det er skønt, at I bliver lidt længere, for ikke nok med, at I kan få den fulde fornøjelse af huset og området, så kan vi nå at lære jer lidt at kende – og måske endda nyde et glas vin sammen med jer.

Klik her for at læse om mini-sommerferie på Hesede Hovedgård.



Morgenmad

Du behøver ikke nøjes med en god seng at sove i. Du kan selvfølgelig også få en god morgenmad. Vi står selv for morgenmaden, og næsten alle gæster nævner vores gode morgenmad i deres anmeldelser. Vælg mellem:


Breakfast TO GO. Til dig, som skal hurtigt videre.

En kop kaffe, en smurt bolle og et stykke frugt til tage med på farten.

Breakfast TO GO: 60 kr. pr. person.


Breakfast in the dining room. Til dig, der har tid til at sidde og nyde en rolig start på dagen.

Vi dækker op i vores private spisestue og skruer op for hyggen. Vores morgenmad varierer lidt efter sæson og værtindens humør. Der er dog altid den gode kaffe fra vores nabo, kafferisteriet @missbean, blødkogte æg og værtindens nybagte boller med godt smør, hjemmelavet marmelade og en lækker spegepølse. Og så er der måske lidt melon. Måske græsk yoghurt med hjemmelavet granola. Eller friske jordbær. Eller …

Breakfast in the dining room: 95 kr. pr. person.



Muligheder for anden mad & drikke

Der er ikke er såååe mange spisesteder i området. Til en god frokost kan vi anbefale Villa Gallina, og til en god middag anbefaler vi Rønnede Kro. Begge steder er også en del af Destination Gisselfeld-familien, og begge steder skal der bookes bord. I Haslev kan vi varmt anbefale Steingrims Kælder, og ellers skal man længere væk, fx til Skovfogedstedet ved Vemmetofte Strand. Vil man virkelig forkæle sig selv, så book bord på det smukt beliggende Frederiksminde i Præstø (med michelinstjerne) eller hos b-spis i Næstved.

Er I glade for mad & drikke, så se også vores forslag til gode steder:

Her på Hesede Hovedgård kan vi altid tilbyde en lækker tapas-anretning – måske til den dag, hvor I ikke gider ud at køre for at få mad, eller bare vil nyde livet på terrassen. Vi har også diverse snacks (som regel chips, oliven og noget sødt), sodavand, te og kaffe. I kan også besøge vores hyggelige vinkælder, hvor vi har et godt udvalg af økologiske vine fra små producenter.

Om sommeren tilbyder vi ind imellem ‘spis med os’, hvor vi smækker noget godt på grillen og spiser sammen – helt uformelt og som regel superhyggeligt! Vi gør det de dage, hvor kokken (= Claus) har tid, og vi kan få friske gode råvarer. Er det noget for jer, så spørg, før I kommer.


Nyt i 2021: Luksus-aften på Steingrims Kælder

I oktober 2020 åbnede en ny restaurant på hovedgaden i Haslev, som virkelig har både ambitioner og talent. En restaurant med et twist – personlig og uformel betjening, mormor-porcelæn og rock’n’roll! Maden stikker i franske retninger, hvor man ikke er bange for hverken østers eller fois gras, men også kan stege en rigtig god bøf eller lave lækker vegetarmad.

I 2021-sæsonen har vi indgået et samarbejde med Steingrims Kælder og Haslev Taxi, så vi kan tilbyde en luksusaften som starter med champagne på Hesede Hovedgård, taxi frem og tilbage og en lækker middag i kælderen. Vælg mellem ‘forkælelse i kælderen’ eller ‘en aften i himlen’!

PS. Hvis det er noget for jer, så book det gerne forud, så vi kan være sikre på, at I kan få plads.


Praktiske bemærkninger

Bemærk: De 4 værelser på hver etage deles om toilet og badeværelse. Downstairs er toilet og bad i ét. Upstairs er der et badeværelse med toilet, og derudover et separat toilet.

Her er billeder fra downstairs badeværelset, hvor der er fin udsigt ud over haven (der kan selvfølgelig rulles for). Ifølge den gamle plantegning var dette rum oprindeligt brugt af ‘Jomfru’ (en slags oldfrue), og derfor kalder vi det naturligvis Jomfruens Badeværelse.

Billeder fra badeværelset upstairs:




Hvad kan man opleve i området?

Vi har lavet nogle oversigter over, hvad man kan se, opleve og smage i området. Oversigterne er vores personlige bud, som man på ingen måder behøver at begrænse sig af. Vores bud er:

Hent oversigterne i pdf-format her:

Hent også inspiration hos Destination Gisselfeld og på SydkystDanmark.dk.


Hjerteligt velkommen hos os!

Scroll to top