PR & presse


Vi har været heldige at få en del omtale både lokalt og bredere ud. Herunder ligger det meste. Det nyeste øverst.


Jazz og tapas på hovedgården

21. september 2020

“Kit Kjølhede og Claus Krüger har en alenlang liste med idéer til events og arrangementer på Hesede Hovedgård. Der skal summe af liv; om det så er på grund af en kunst-udstilling, en intimkoncert, wine-makers dinner eller noget helt fjerde.” Sjællandske Medier har været ved tasterne og har skrevet om vores første jazz-koncert og vores alenlange liste med idéer. Mange tak!

Link til artikel her.


Sprøde toner i de smukke gamle stuer

16. september 2020

“Lørdag den 26. september inviterer Hesede Hovedgård indenfor til jazzkoncert i hovedhusets smukke gamle stuer. The Betty Quartet spiller fra kl. 20.00 men oplevelsen kan udvides allerede fra klokken 18.00 med en lækker lille tapas-anretning og et besøg i husets vinkælder før koncerten.” Haslev-Faxe Posten har skrevet om vores første jazz-koncert. Tak for det!

Link til artikel her.

Samme artikel blev bragt i Haslev-Faxe Postens papirudgave, se her (s. 18).


Deluxe Getaways

15. juli 2020

Sørme, om ikke vi nu er kommet på SydkystDanmarks liste over “deluxe-getaways”, hvor madoplevelser og overnatning er af højeste kvalitet. Vi er tilmed i allerbedste selskab med blandt andre Hotel Frederiksminde, Vallø Slotskro, The Norrmans Boutique Bed & Breakfast og Klintholm Gods Lake Apartments. Det er lige før, vi revner af stolthed. Tak!

Link til Deluxe Getaways her.


Deluxeruten

April 2020

“160 km cykelferie spækket med unikke naturoplevelser, hvor eksklusive madoplevelserne og overnatningsstederne giver de kvalitetsbevidste cyklister en helt perfekt cykelferie i SydkystDanmark.” Den regionale turistorganisation SydkystDanmark har taget på Hesede Hovedgård med på listen over overnatningssteder af højeste kvalitet – for den kvalitetsbevidste cykelgæst. Det er vi mægtig glade for!

Link til Deluxeturen her.


Julehygge på Hesede Hovedgård

25. november 2019

“Et stenkast fra Juletorvet på Gisselfeld ligger Hesede hovedgård, og her har julestemningen også gjort sit indtog.” Sjællandske Medier skriver om julemarkedet på Hesede Hovedgård, og vi siger mange tak for omtalen.

Link til artikel her.


Jul på Hesede

22. november 2019

“I år begynder en ny tradition på den smukke gamle Hesede Hovedgård, som ligger lige mellem Gisselfeld Kloster og det nye trætårn på Camp Adventure.” Tak til Faxe Netavis for omtalen.

Link til artikel her.


TV2 Øst besøger “Jul på Hesede”

16. november 2019

“Selvom der er 38 dage til jul, så er julestemningen så småt begyndt at drysse ned over landsdelen. I dag har der været julemarkeder flere steder, blandt andet her på Hesede Hovedgård ved Gisselfeld, som i denne og næste weekend holder åbent.” Tak til TV2 Øst for besøget.

Link til video her. Klippet starter ved 10:28.


Kunst med blomster og affald

20. september 2019

“I morgen lørdag klokken 12 til 16 har den internationalt kendte svenske kunstner Nicklas Hultman fernisering på Hesede Hovedgård, Hesede Hovedgård 1, 4690 Haslev, hvor han udstiller Baroquelkebana-fotografier, der er hans hollandsk-japanske koncept med installationer bestående af affald og blomster.” Sådan skriver Sjællandske Medier i en teaser på nettet i dag, og vi siger mange tak for omtalen.

Link til artikel her.


Sverige, Shanghai, Haslev – kunst på Hesede Hovedgård

17. september 2019

“BaroqueIkebana” hedder en ny udstilling på Hesede Hovedgård. Svenske Nicklas Hultman, som er Art Director, og sidste år flyttede til Haslev efter fem år i Shanghai, udstiller smukke blomster­smykkede stilleben-fotos.” Sådan skriver Haslev-Faxe Posten i en artikel, der blev bragt på Sjællandske Mediers hjemmeside. Tak for omtalen!

Link til artikel her.

Samme artikel blev bragt i Haslev-Faxe Postens papirudgave, se her (forsiden og s. 22).


Asterix i klassiske malerier

3. september 2019

Niels Witten besøgte en udstilling på Hesede Hovedgård i foråret 2019 – og det resulterede i, at han selv blev tilbudt en udstilling i efteråret. Det har Haslev-Faxe Posten skrevet en fin artikel om – tak!


Udstilling med glimt i øjet

16. august 2019

Lørdag d. 17. august åbner vi den 4. udstilling på Galleriet på Hesede Hovedgård. Denne gang viser vi fornøjelige værker af Niels Witten, og det har Sjællandske Medier været så venlige at skrive om – tak og vel mødt!

Link til artikel her.


Hesede Hovedgård i P4 Morgen

3. august 2019

Sørme, om ikke Hesede Hovedgård blev omtalt i DR Radio!

Områderedaktør Cecilie Hänsch fra Sjællandske Medier blev i P4 Morgen bedt om at fortælle om noget spændende, der sker i hendes område – og det blev ski’ det nye liv på den skønne gamle hovedgård. Tak!

Link til interviewet her. Klippet kommer 1 t og 34 min inde i udsendelsen.


Her kan du krybe i ly

31. juli 2019

“Uanset hvilken måde sommer-vejret stråler på, kan man have behov for at krybe i ly – skygge eller tørvejr,” skrev Sjællandske Medier den sidste dag i juli. Og fortsatte med blandt andet at anbefale Hesede Hovedgård – og glæden, vinen og kaffen. Tak!

Link til artikel her.


Historisk have åbnes for alle

31. juli 2019

“UNIK HAVE: Det over 10.000 kvadratmeter store haveanlæg bag Hesede Hovedgård rummer enestående planter og træer. På lørdag åbnes havelågen for offentligheden.”

Sådan lød overskriften på en stor artikel, som Dagbladet Køge / Sjællandske bragte d. 31. juli i anledning af, at vi sammen med vores nye gode nabo, Veras Verden – og i samarbejde med Gisselfeld – har valgt at åbne haven op for besøgende hver weekend kl. 11-16. Til og med 1. september 2019.

Vi har desværre ikke kunnet genfinde artiklen på nettet og har derfor ikke noget link. Men tak for omtale, Sjællandske!

NB. I 2020 er haven bag hovedhuset kun åben for hovedhusets gæster eller i forbindelse med offentligt annoncerede arrangementer.


Taffel på Hesede Hovedgård

21. juli 2019

Søndag d. 11. august var sidste dag med Jonna Pedersens udstilling TAFFEL. Udstillingen blev afsluttet med manér: TAFFEL-snak (aka Artist talk) og kagebord, velvilligt sponsoreret af bageren i Haslev.

Tak for omtale, Sjællandske.

Link til artikel her.


Jernmor.dk fik en tiltrængt pause …

21. juli 2019

En lørdag aften i juli tjekkede et meget velklædt par ind af døren på Hesede Hovedgård. De havde booket et værelse for natten, og det viste sig, at de kom direkte fra et bryllup (som dog ikke var deres eget). Det viste sig også, at de var supersøde, friske på et glas vin og på at snakke med den blandede flok af gæster, vi havde den aften. Det viste sig også, at Stine er blogger og går under navnet jernmor.dk. Og dagen efter viste det sig tilmed, at hun havde begået en fin historie om deres møde med Hesede Hovedgård, voksentid, indtryk og overskud. Tusind tak – og det var en stor fornøjelse at møde jer begge.

Link til artikel her.


TAFFEL på Hesede Hovedgård

29. juni 2019

Kunstavisens udsendte, Inge Schjødt, var med på Hesede Hovedgård, da billedkunstner Jonna Pedersen åbnede sin udstilling TAFFEL d. 30. juni – og det kom der en meget fin artikel ud af. Tusind tak for den flotte omtale, vi labber det i os med fryd og glæde ??

Link til artikel her.

Samme artikel er publiceret på komkunst.dk d. 28. juni.

Foto: Jonna Pedersen

Politiken – runde dage i dag

6. juni 2019

Tak for omtalen, Politiken!


Kit Kjølhede fra Hesede Hovedgård fylder 50 år

4. juni 2019

Det kunne ikke holdes hemmeligt … nyheden slap også ud i Haslev-Faxe Posten!


Kunstner med opvækst i Lemvig fylder 50 år

4. juni 2019

Sørme om ikke også avisen, der dækker Kits fødeby, Lemvig, skrev om hende i forbindelse med et rundt hjørne, der blev rundet. Tak, Lemvig Folkeblad / Dagbladet Struer-Holstebro.

Link til artikel her.

“Kunstner og iværksætter Kit Kjølhede fylder torsdag 6. juni 50 år.”

Virksomhedsbesøg med borgmesteren – maj

16. maj 2019

Hver måned besøger Faxe Kommunes borgmester, Ole Vive, og erhvervsdirektør for Business Faxe, Tomas Legarth, en række lokale virksomheder for at få et større indblik i, hvad der rører sig i det lokale erhvervsliv. Midt i maj brugte de 1½ time på omvisning og god snak på Hesede Hovedgård.

Link til artikel her.


Forkælelse med vin og smukke smykker

13. maj 2019

Haslev-Faxe Posten var så søde at skrive om vores skønne St. Bededags-weekend, hvor vi bød på noget til alle sanser: Vinsmagning med vine fra én af husets gode samarbejdspartnere, Piccolo Enoteca Italiana. Smukke smykker hele vejen fra Los Angeles, skabt af Susan Ankersen. Og sidst, men ikke mindst, åbning af en ny udstilling med billedkunstner Jan Wessel.

Også publiceret på Faxenyt.dk. Link til artikel her.


St. Bededag på Hesede Hovedgård

13. maj 2019

Faxe.nu skrev også om vores arrangement. Tak for det!

Link til artikel her.


På den gamle hovedgård er glæden i fokus

26. april 2019

Lige op til påske var Cecilie Hänsch fra Sjællandske Medier forbi Hesede Hovedgård sammen med fotograf Jørgen Chr. Jørgensen. Det kom der en rigtig fin artikel ud af – ud over en meget hyggelig eftermiddag. Tusind tak for besøget, de skønne billeder og den flotte omtale!

Link til artikel her.

Fotograf: Jørgen Chr. Jørgensen

Nyt liv på Hesede Hovedgård

17. april 2019

Birgitta Carlberg fra Haslev-Faxe Posten var en tur på Hesede Hovedgård i sidste uge. Det er der kommet en rigtig fin artikel ud af. Tak for besøget!

Link til artiklen her.

“Kits komplimenter skæres ud i træ …”

Nyt hjemsted for kunst & vin – nyt værtspar

April 2019

Hesede Hovedgård er ejet af Gisselfeld Kloster, og i april skrev Gisselfeld en fin omtale af det nye forpagterpar og det nye liv, der begynder at udfolde sig på den gamle gård – kodeordene er kunst og kreativitet, møder og mennesker, mad og vin. Vi er glade for at være her!

Link her.


Kunst & kultur, mennesker & møder samt mad & vin – under ét tag

Marts 2019

The Danish Club optager Hesede Hovedgård som medlem og skriver om os og vores tanker og planer på deres hjemmeside. Link her.

Scroll to top